”Jeg er ikke troende, så derfor er jeg neutral overfor Gud. Han kan passe sig selv, og passer mit.”
Er det noget du kunne finde på at sige? Trækker du dig væk fra det hele, til dit eget liv, i fred og fordragelighed?
I denne artikel vil jeg prøve at vise dig at overstående ikke er muligt. Jeg vil bruge skriftsteder fra bibelen, den autoriserede oversættelse fra 1992.
Rom 2:12-16.
”De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.”
Loven her er Guds lov som gælder alle mennesker, om man tror på den eller ej. Dette er en lov som viser os hvad der er rigtigt og forkert. ”på den dag” er når vi engang er døde, og skal stå til regnskab overfor Gud, hvordan vi har levet.
Gal 5:1. ”til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg.”
Her taler Paulus om at være fri fra loven. Dette er den samme som nævn; Guds lov. Gud har altså givet os en lov, for at vise os hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Denne lov vil dømme os til fortabelse, fordi vi ikke magter at holde loven. Gud er hellig, og tåler ikke synd, så loven er altså et minimum man skal holde, for at behage Gud.
Gal 4:1-9.
”Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat. På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter. Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder. Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud – hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? ”
Når du tager imod Gud, må du tage imod Jesus, som din frelser. En frelser som tager dig ud af trældom fra synd, og vil kalde dig sit barn.
Rom 6:12-14.
”Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.”
Paulus taler her om at man er under nåden; Guds nåde, eller så står man til rådighed for synden. Hvis du har taget imod Jesus, har hans nåde sat dig fri fra loven.
Rom 6:16-23.
”Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.”
Enten er du syndens træl, eller træl for lydigheden overfor Gud. Frugterne af ens liv er enten til det liv Gud giver, eller til død, under trældom til synd.
Rom 6:14-21:
”Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.”
Du evner ikke i dig selv at stå udenfor valget mellem at være træl af synd eller være under Guds nåde. Selv om du prøver at gære det gode, i dig selv, vil dine handlinger fører til synd.
1. Kor 15:56-57.
”Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!”
Gud vil ikke at du skal dø. Han vil give dig liv. Det døden får dig på er synd. Synden henter sin kraft gennem Guds lov. Vi ser gennem Guds lov, hvad der er godt at gøre, og hvad der vil fører til død. Den sejr der snakkes om her, er Jesu sejr over døden, efter at han døde på korset, og opstod tre dage senere.
Rom 7:22-25.
”For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.”
Dette udtryk ”hvem skal fri mig fra dette dødens legeme”, kommer af en form for straf man kunne blive udsat for i datidens samfund. Jeg fandt noget om det på Logos ministries http://billcooperlogos.org/Publications/didch1.htm:
”This exclamation sounds like a very graphic way of speaking, but the truth is that Paul was referring to a legal situation. Though Paul’s readers were aware of that to which he was referring, the modern reader is not.
Just as we, in the American legal system, deal with the crime of murder in terms of first, second and third degree, the Roman legal system described several levels of guilt for this offense. The above verse was referring to one of the most severe punishments of Roman law. The dead body was literally chained to the murderer — face to face, hand to hand, toe to toe. The condemned man was sentenced to go through the remainder of his life chained to this decaying corpse. Keep in mind the acceleration of the decomposing process in that warm climate; then try to imagine how it would be with this body in front of you while eating or in attempting to talk to your wife and children. Imagine the horror as each day the stench becomes increasingly offensive, bringing alienation from family and friends, depriving you of tenderness or imtimacy with another human being. As the decaying corpse becomes rigid — stiff — when rigor mortis sets in, sitting down becomes virtually impossible. Sleep escapes you as death permeates every waking moment. Each day the stench grows worse and becomes increasingly more offensive, both to you and everyone around you. Therefore, you are progressively more isolated from family and friends. There is no escape from the reminder of your crime.
The murderer could not avoid breathing in the stench of this decaying body which was his constant companion. It is not difficult to understand that many times the condemned man would lose his mind if he did not first die of inhaled putrefaction.”
Det må være det mest forfærdelige at opleve. Tænk at Paulus sammenligner det at være syndens træl med denne form for straf. Det må virkelig have givet et indtryk på datidens læsere.
Rom 8:1-8.
”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.”
Fordømmelse er noget der rammer dig, gennem din samvittighed, lige efter at du har begået en synd. Hvis du er syndens træl, vil du være under fordømmelse. Hvis du har taget imod Jesus som din frelser, vil du ikke længere være under fordømmelse, for du er jo død fra loven, og modtaget liv fra Kristus. Gud gjorde det som du ikke kunne. Fordi du i dig selv ikke kan leve uden synd, sendte han Jesus, for at han kunne overvinde døden. Det som Gud kræver af dig, har han givet. Det som du skal være er at tro på at Jesus Kristus døde, for at du kan få et liv, uden syndens magt over dig.
Gal 5:19-26.
”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed
og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.”
Kiv betyder ”skænderi eller strid, ofte om ligegyldige småting”. Nid betyder ”følelse af voldsomt had eller stærk misundelse”. Når du ikke har taget imod Jesus, vil dit liv afspejle kødets lyster og frugter. Men hvis du har taget imod Jesus, vil hans lys fortrænge mørket dig, og du vil se Åndens frugter i dit liv udfolde sig.
Lad dig ikke narre. Du er ikke neutral over for Gud. Enten er du med ham, eller så er du imod ham. Hvis disse ord rører ved dit hjerte, så handl på det. Tag imod Jesus som din frelser, og lad ham sætte dig fri fra synd og fordømmelse. Du er skabt til frihed fra synd og fællesskab med ham.
